ARTIKLER

KONTAKT

DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT RINGE PÅ 24 84 66 86 ELLER

kontakt mig her »

En have med plan

Et ældre ægtepar henvendte sig til mig for at få udarbejdet en haveplan, da de netop havde købt et hus, hvor haven trængte til en renovering. De var lige blevet færdige med at indrette sig i det nye hus og ville gerne hurtigt i gang med at indrette haven, da de ønskede at afskærme mod indkig fra vinduer og altaner i den bagved liggende etageejendom langs med skellet mod nord.
Der var allerede opsat høje pileflethegn i skel omkring hele haven. Desuden havde den tidligere ejer bygget et mindre redskabsskur samt en dobbelt carport på grunden. Den eksisterende have bestod af nogle flisearealer og græs samt en del forskellige større træer samt grupper af tuja.
Ønsket om mere ugenerthed er nu opfyldt ved at opdele haven i flere og mindre rum med siddepladser således at der er opbygget flere lag af vægge/skærme i haven og dermed mere privathed og tryghed.

Langs havens nordside blev mange af de eksisterende og forholdsvist nyplantede stedsegrønne træer og buske samlet for at afskærme mod indkigget fra etageejendommen. De store tujaer er blevet - primært på grund af deres rummelige indvirkning i haven. Der er anlagt en lille morgenterrasse ved redskabsskuret, en lille aftensiddeplads under den store naur, en stor terrasse til når børn og børnebørn er samlet, samt en plads til to liggestole, der kan flyttes rundt efter solen.
Øverst på ønsklisten var stauder til at plukke ind af samt flere stedsegrønne buske f.eks. rododendron, hibiscus, sommerfuglebuske, lavendler, klatreroser, hortensier, magnolie og klematis. For at mindske vedligeholdelsen er græsplænen kun 10 m2. I græsset er lagt 500 stk. løg af snepryd, der farver græstæppet helt lyseblåt i det tidlige forår.
Den nye morgenterrasse 
Det nye staudebed til at plukke buketter af og som ligger så det kan ses inde fra spisestuen
Bopa Plads - Løgstørgade 2, 1.th   •   2100 København Ø   •   Mobil: 24 84 66 86   •   Mail: mail@pernilledanielsen.dk  •   CVR: 28 38 73 34