ARTIKLER

KONTAKT

DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT RINGE PÅ 24 84 66 86 ELLER

kontakt mig her »

Rum i rækkehushaven


Jeg har overtaget en rækkehushave, som jeg gerne vil gøre noget ved.
Fliserne har frostsprængninger og er ujævn med store rødder fra de store træer, som blev fældet af den tidligere ejer. Hækkene ind mod begge naboer er meget åbne, og nogle steder er hækkens grene knækket nede ved jorden.
Jeg kunne godt tænke mig et sted med skygge, da haven vender mod syd, bliver der for varmt at sidde på terrassen ud for stuen.
Kan man dele haven op i rum, når den ikke er større end 100 m2 i alt ( ca. 8 x 13 m) ?

I rækkehuse er husets opholdsstuen oftest placeret med vinduer mod havesiden, og udsigten til haven er derfor ikke uvæsentlig.
Det er hækkene i skel mod naboerne, der udgør havens vægge og derfor meget vigtige at få tætte og harmoniske.
Derfor foreslår jeg, at du går i dialog med dine naboer. I fællesskab kan i finde frem til, hvor meget det vil koste at udskifte hækkene og dele udgifterne til køb af nye hækplanter samt fjernelse af de gamle og udtjente hække.
Den viste haveplan for en rækkehushave i Lyngby viser, hvordan man på en enkel måde kan skabe flere rum i en lille have ved at plante to hække på tværs af haven.

De tværgående hække, som ikke kræver særlig meget plads, da de er klippede, opdeler haven, så hele haven ikke
opleves på én gang, set inde fra stuen.
Den ene hæk danner dels ryg for en dekorativ bænk, der er orienteret mod huset og med udsigt til et overkommeligt rosenbed, og dels skaber den læ og afskærmning for en mindre terrasse i skyggen bagest i haven.
Et plantebord med potter og vandkande og mindre haveredskaber afskærmes af den anden hæk. Langs raftehegn i
skel mod naboer ved solterrasse er der plantet krydderurter i bunden.

Høje prydgræsser giver karakter omkring terrassen. For at skabe skygge og rum på terrassen mod syd - er der plantet paradisæbletræer på tværs. En kæmpe stor olivenkrukke, placeret bagest i haven, fanger øjet og giver ro og ikke mindst dybde – set gennem glasdøren
i stuen.

Havens gulv består af hårdtbrændte teglklinker, der passer specielt godt til små haver.
For hver 1 blomst, der bliver klippet, kommer der 2 nye - så buketterne bliver større og større som ugerne går
Dahlia blomstrer fra slutningen af juli til frosten sætter ind
Bopa Plads - Løgstørgade 2, 1.th   •   2100 København Ø   •   Mobil: 24 84 66 86   •   Mail: mail@pernilledanielsen.dk  •   CVR: 28 38 73 34